Sommerplanter

Blomsterkarse

sommerplanter

Blomsterkarse, som også går under navnene nasturtium, nauster, tallerkensmækker og landløber, er en dejlig krydderurt og en frodig sommerblomst. Denne blomst er udbredt i Syd- og Mellemamerika og er blot én ud af 80 forskellige arter inden for planten Tropæolum. Blomsterkarse giver små kompakte planter, hvilket gør den egnet som kant bl.a. foran hæk og højere grønsager. Planten er en klassiker til køkkenhaven, men kan også bruges i altankasser og ampler! Men vidste du, at blomsterkarse tiltrækker sorte bladlus i køkkenhaven, hvilket betyder, at dine grønsager undgår dem.

Planten har fået sit navn, fordi den smager af karse. Den spiselige plante er en énårige urt og med dens i iøjnefaldende og ofte klare farver, som gul, orange, røde og cremehvide, pynter super flot i en salat! Ligesom kapers, kan de umodne frø fra denne plante syltes ellers kan de tørrede frø også anvendes ligesom sort peber.

Blomsterkarse er lette at passe, da de stort set kan gro på de fleste ikke for næringsrige jorde. Dog foretrækker denne plante tør og mager jord. Planten har en lang blomstringsperiode – indtil frosten tager over.

TIP! Hvis frøet ligger i 37°C varmt vand et døgn inden såning, vil der være en større sandsynlighed for god spiring.

Ærteblomst

Ærteblomst, med det botaniske navn Lathyrus, er en populær sommerplante takket været sine farveprægtige og duftende blomster. Planten stammer fra Nordafrika og Mellemøsten og er en énårig, urte lignende plante. Bælge og frø er giftige og planten er derfor ikke spiselig. Ærteblomsten er knyttet til voksetseder, hvor jorden er næringsrig, fugtig og veldrænet og skal placeres solrigt eller i delvis skygge. Det er bedst at vande planten i tørre perioder, så den ikke får for meget vand og drukner.

De fleste ærteblomster har en klatrende vækst og kan blive op til 150 cm høj og skal derfor dyrkes op af espalier, trådnet etc. og gør den egnet til at pryde fx hække og buske.

Planten er ikke særlig svær at dyrke, men det bedste tidspunkt at så planten er omkring 1. april. Da frøen har en ret hård skal, vil det være en god ide at lægge dem i vand natten over inden man kommer dem i jorden.

Hvis du virkelig vil nyde den fortryllende blomsterduft og følelsen af sommer, foreslår vi at dyrke planten i havens bede eller i krukker på terrassen.

TIP! Ved at fjerne de visne blomster, forlænger du faktisk blomstringsperioden.

Petunia

Petunia er en slægt med omkring 25 arter og er en ganske fin og smuk sommerblomst. Planten er især udbredt de tempererede og subtropiske dele af Sydamerika.

Petuniaen kommer med et vælg af farver i enten enkelte eller flerfarver, og gør den derfor til et perfekt og populært valg til sommerens ampler, krukker og altankasser. Blomsten findes i både enkle og fyldte og hvert år kommer der nye sorter til samlingen!

Petuniaen ELSKER meget lyst! Væksten og blomstringen fremmes i den grad, når de placeres i fuld sol.

Hvis du går og tænker på, at du gerne vil give altanen eller haven et farveorgie, skal du huske at give planten godt med vand og gødning pga. den vedvarende blomstring.

TIP: Bliver petuniaen for høj, tynd eller løs, kan du bare klippe dem!

Stolt kavaler

Stolt kavaler, også kendt under det latinske navn Cosmos, stammer fra Mexico. I vores klima er denne plante enårig, da den ikke tåler frost. Men vidste du, at den er en selvsående plante? Ja, den selvsår livligt, så længe den får lov til at kaste med frø! Derfor har du en god chance for at se den igen år efter år.

Når denne plante først har fået lov til at gro, får den de flotteste lange, lette og svajende blomsterstængler. Blomsterne findes i mange og flotte typer og kan være enkle, halvfyldte eller helt fyldte. Den findes i mange forskellige farvenuancer såsom pink, gul, hvid og lys rød.

Hvis du sætter denne farverige plante i køkkenhaven, vil du se, hvordan den fungerer som en insektplante, da den tiltrækker en masse forskellige nytteinsekter, som (især) svirrefluer og snyltehveps. Så ud over at få den grønne køkkenhave får lidt mere liv med en masse farver, sikrer du dig også en bedre høst. Kan du lide sommerfugle, skal du helt klart overveje denne plante, da sommerfugle elsker Stolt kavaler.

Stolt kavaler er perfekt til sol og sommer, da den elsker sol og er tørketålende! Den er en af de nemmeste sommerblomster, som du uden problemer kan så direkte i bedet fra slutningen af april! Desuden er plantet ganske nem at grave op, hvilket betyder, at du kan plante den et nyt sted, når det passer dig. Den skal dog helst plantes på steder, hvor størstedelen af dagen består af sol. Dette vil hjælpe den med at udvikle sig og blomstrer endnu bedre!

TIP: Hvis du vander planten under tørre perioder bliver den større og flottere til trods for, at den kan klare sig ganske fint uden ekstra vanding under disse perioder.

Morgenfrue

Morgenfrue går under det latinske navn Calendula og er en yderst nem sommerplante. Planten består af en slægt med 12-20 arter af enten enårige eller flerårige krudderurter. Morgenfruen er udbredt i Mellemøsten, Iran og Europa. Planten blomstrer over en lang periode og består af gule, orange eller røde enkeltblomster.

Morgenfruer er nemme at dyrke og ligesom Stolt kavaler, er denne plante selvsående og kommer igen år efter år, hvis den får lov til at kaste med frø. Det er dog ikke det eneste de to planter har tilfælles. Morgenfruer er også meget anvendt i køkkenhaven, da den er smuk og passer mellem grønsagerne, men også fordi den fungerer som en insektplante, der tiltrækker nytteinsekter og afskrækker fx myrer. Da Morgenfruger er spiselige vil de pynte ganske fint i en salat eller på en kage.

Som nævnt før, er denne plante relativt let at dyrke, da den ikke kræver særlig meget til jordforholdene, men foretrækker dog næringsrig og veldrænet jord. Planten er soldyrkende, men skal dog vandes i tørre perioder. Så snart jorden er tjenlig, kan planten sås direkte på friland. Såningen kan også foregå indendørs eller i drivhus.

TIP: Når de afblomstrede knopper fjernes jævnligt, bliver den ved med at sætte nye blomster.