Stueplanter
Mangler du inspiration til, hvilke stueplanter du skal have stående? Vi har udvalgt nogle af dem, vi synes er pænest, og beskrevet hvordan du skal passe dem, hvor du kan købe dem og hvor de stammer fra.
Monstera – Fingerfilodendron
Den meget smukke Monstera plante er blevet ufattelig populær gennem de seneste år, og vi forstår godt hvorfor. Den er utrolig nem at passe, og så har den de mest eventyrlige blade.
Monstera Fingerfilodendron tilhører Arum-familien, og er nært beslægtet med Philodendron. Den er af arten Fingerfilodendron, Monstera Deliciosa. Planten stammer fra Centralamerika og Vestindien, og kan defineres som en tropisk plante.
Den fine plante er utrolig nem at passe – den kan sagtens holde til at stå, i en af de mørkere kroge i stuen, og så behøver den ikke store mængder vand. Faktisk vil den gerne tørre lidt ud mellem vandingerne. Man køber dem normalt i 45-50 cm højde og uden huller i bladende, men med tiden kan den blive ufattelig stor, og få en masse fine huller. Du kan købe den lige her.
Hvis du gerne vil have lidt flere Monstera planter, kan du forsøge dig med stiklinger. Det er en lidt sværere proces, men hvis du væbner dig med tålmodighed er vi sikre på, at du kan lykkedes med det 🙂
- Skær et skud med tre blade af din Monstera
- Fjern det øverste skud
- Sæt nu skuddet i en beholder med vand – den skal være lukket – evt. med en plastikpose
- Lav et hul til stiklingen
- Lad den nu stå lunt og hav tålmodighed!
Hvis du undrer dig over, at den hedder fingerphilodendron kan vi lige fortælle dig hvorfor – De smukke, eventyrlige huller der med tiden kommer i de store blade gør, at bladende kommer til at ligne fingre. Det er da ret fascinerende 🙂
Monstera Obliqua – Swiss Cheese Plant
Endnu en af de smukke Monstera planter – denne gang af sorten Obliqua eller Swiss Cheese Plant.
Planten stammer fra samme familie som Monstera Filodendron, og pasningen foregår på samme måde; Lad den tørre ud mellem vandingen og undgå at give den for meget sollys.
Monstera Obliqua er ligeledes en fantastisk stueplante. Den får ligesom Monstera Filodendron fine huller i bladende, men både huller og blade er en del mindre, og så kommer der mange flere huller.
Vi har haft svært ved at opstøve planten, men har fundet den hos Bang&Thy i Aarhus. Men vi er sikre på, at du også kan skaffe den i andre fine blomstrehandler.
Pilea Peperomioides – Kinesisk Pengeplante
Den meget populære Pilea plante står snart og pynter i enhver stue. Før i tiden var den meget svær at finde i blomsterbutikkerne, og den gik derfor fra person til person, fordi det er nemt at formere den ved at plante stiklinger.
Nu er den dog blevet noget mere synlig i blomsterbutikkerne, og det passer os meget godt – for den er jo virkelig fin.
Pasningen af Pilea planten er faktisk forholdsvis simpel, og det gør den til en fremragende stueplante.
- Stil den et varmt sted – men ikke over radiatoren, og ikke i for meget direkte sollys.
- Den vil gerne have vand cirka én gang om ugen – men lad den gerne tørre ud imellem vandingen.
- Giv den gødning cirka én gang om måneden.
Der vil helt sikkert komme nye stiklinger i din Pilea plante, og det er en god idé at plante dem over i en anden potte når de er vokset lidt. Her får du en lille guide:
- Når stiklingerne er cirka 3-4 cm skærer du den forsigtigt fra planten.
- Herefter planter du den i en anden urtepotte.
- Og så skal den blot passes, som din eksisterende plante.
Og så lige en sidste ting: Husk at der skal være hul i bunden af din urtepotte, så overskydende vand kan komme ud.
Satin Pothos
Satin Pothos er noget helt for den selv. Den har fine store, hjerteformet blade med et helt særligt karaktertræk – bladene har nemlig et sølv-agtigt mønster.
Her får du endnu en plante, som ikke kræver særlig grønne fingre:
- Den vil gerne stå i et naturligt lys rum – men ikke i direkte sollys.
- Lad planten tørre ud mellem vandingerne (det gæler jo faktisk de fleste planter).
- Som tommerfingerregel gælder det, at hvis bladene bliver gule, så får den for meget vand.
- Sørg for at Satin Pothos er plantet i en urtepotte med hul i bunden.
Tradescantia Fluminensis Tricolor – Vandrende Jøde
Den fineste plante i smukke grønne, hvide og lyserøde farver. Når denne plante vokser, vælter den ligeså stille ned af siderne på urtepotten – så den egner sig særligt til de hjemmelavet hængepotter. Du kan frit skære den til, så den ser ud lige som du ønsker det. Men husk at det du skærer af, er små stiklinger som du kan sætte i vand eller jord. Hvis du planter stiklingerne skal du have lidt tålmodighed, der går nemlig 2-3 uger før de får rødder.
Pasning af den smukke Vandrende Jøde:
- Den vil gerne stå lyst.
- Den kan faktisk tåle ned til 10 grader – men den trives også perfekt i stuetemperatur.
- Den vil egentlig gerne stå lidt fugtigt, men lad den tørre lidt ud ligesom med de andre stueplanter.
- I sommermånederne vil den gerne have gødning cirka én gang om måneden